Byggeri
Varde Bolig
Administration
Projektet omfattede en gennemgående renovering og ombygning af i alt 76 lejligheder i afd. 99-0401 for Varde Bolig Administration.
Bygherre
Varde Bolig Administration
Projektperiode
2020 – 2022
Omfang
76 lejligheder
Anlægssum
45 mio.kr.
Afd. 99-0401 omfatter boliger på Dr. Thorsens Vej, Kalkovnsvej, Ebbe Brydesvej og Åvej i Varde. Alle boliger har gennemgået en ombygning og renovering med støtte fra Landsbyggefonden.
Hvor der var kældre (56 stk.), blev disse sandopfyldte pga. tiltagende udfordringer med forhøjet grundvandsstande tæt ved Varde Ådal, og installationer blev i den forbindelse flyttet til stueetagen, dæk i stueetagen blev isoleret, og fornødne renoveringer blev udført.
I alt blev de 76 lejeboliger totalrenoveret og ombygget med ny indretning, nyt bad og køkken samt nye installationer.
Herunder indgik ligeledes facade- og tagrenovering, hvor tagkonstruktioner blev udskiftet, og kviste blev forbedret. Efter ombygningen fremstår hver bolig gennemlyst og med en moderne indretning.
Ved projektering af opgaven sikrede FULDENDT, at renoveringen af lejlighederne blev foretaget med mindst mulige gener for beboerne, der blev genhuset, mens boligerne blev renoverede.
FULDENDT har i samarbejde med Varde Bolig Administration forestået afklaring og indrapportering til Landsbyggefonden.
Vores ydelser:
- Komplet udbudsmateriale i hovedentreprise
- Udbudsforretning
- Byggeledelse og fagtilsyn