Totalrådgivning
Regnvandshåndtering – Arla, Videbæk
Arla Foods Ingredients sikrer overfladevand og regnvand med regnvandshåndtering.
Bygherre
Arla Foods Ingredients P/S, Danmark Protein
Projektperiode
2019 – 2020
Omfang
22 ha
Arla Foods Ingredients anlagde to nye forsknings– og produktionsbygninger i et nyt byggefelt på ca. 22 ha. I fase 1 bebyggedes ca. 5 ha af byggefeltet. I den forbindelse fik FULDENDT til opgave at projektere nye adgangsveje, parkeringspladser og håndtering af al overfladevand fra veje og pladser, da der ikke måtte forekomme nedsivning fra det nye byggefeltet.
Byggefeltet blev inddelt i et antal delområder, hvori regnvandet blev håndteret. Fase 1 håndterede vand fra et delområde, hvor alle befæstede veje, pladser og bygninger blev tilsluttet regnvandssystemet, og ført til et underjordisk forbassin.
Til hvert forbassin blev tilkoblet en målebrønd og ventilbrønd, så i tilfælde af forurening af overfladevandet, pumpes det automatisk til Arlas rensningsanlæg.
Et fælles regnvandsbassin blev anlagt til at håndtere vand fra fase 1, men blev forberedt til udvidelse, når byggefeltet var fuldt udbygget. Til fællesbassinet blev tilkoblet et nødoverløb til et grønt tørt bassin, så der er stuvningsvolumen til at håndtere overfladevand ved en 100 års regnhændelse.
Fællesbassinet fik en permanent vådvolumen på minimum 1.000 m3 vand og et stuvningsvolumen i bassinet på ca. 3.115 m3, og det tørre bassin fik et stuvningsvolumen på 1650 m3. Fra regnvandsbassinet etableredes en afløbsledning med udløb i recipienten Egeris Møllebæk. Her må udledes hvad der svarer til 2 l/s/reduceret opland.
Bassinet blev anlagt, så det er indpasset naturligt i omgivelserne. For at sikre imod nedsivning blev alle grøfter og bassiner anlagt med tæt lermembran.
Opgravet jord blev genanvendt til terrænmodellering af området, så eventuelle overløb styres ud på de grønne arealer, sådan at bygninger, veje og pladser er sikrede imod oversvømmelse. Der anlægges desuden et antal skulpturelle småhøje i området.
Der er foretaget kapacitetsberegninger i Spildevandskomiteens regnerække, og 3D-modelleringer og terrænmodelleringer af hele projektområdet.
Vores ydelser:
- Detailprojektering
- Udarbejdelse af udbudsmateriale
- Licitation og kontrahering
- Byggeledelse
- Tilsyn
- Arbejdsmiljøkoordinering
- Afleveringsforretning og opfølgning
- Dele af myndighedsansøgningerne